Tyggeben til hund

Tygning er en naturlig adfærd hos hunde, og den er ikke noget, man bør træne væk. Det er langt bedre at give hunden lov til at tygge på de rigtige ting end at skælde ud, når den tygger på de forkerte. Det kræver, at du har et udvalg af tyggeting i forskellige hårdheder, så du kan vælge efter dagens behov.

Tygning giver beskæftigelse, afstresser og tilfredsstiller et behov, mange hunde har. Hvalpe tygger, fordi deres tandkød er ømt under tandskiftet, mens voksne hunde tygger for hyggens skyld. En hund, der ikke har noget at tygge på, vil ofte finde noget selv, og det er sjældent det, du ønsker, den tygger på.

Et godt tyggeben holder hunden beskæftiget i længere tid og kan give ro i hjemmet. Men ikke alle tyggeben er lige gode, og ikke alle passer til alle hunde. Størrelse, hårdhed og tyggestil er afgørende. Her er en gennemgang af de mest almindelige typer.

Tabellen viser tendenser. Hver hunds tyggestil er forskellig. En hund med kraftige kæber kan få en hjortegevir til at holde i ugevis, mens en anden hund har den væk på en dag. Start med et stykke og se, hvordan din hund reagerer.

Tyggebenet skal være så stort, at hunden ikke kan sluge det hele eller få det sat fast i svælget. Er det for lille, er der risiko for, at hunden sluger det i ét stykke. Er det for stort, kan det være svært for hunden at få fat om.

Giv aldrig hunden et tyggeben uden at holde øje med det de første gange. Se, hvordan den tygger, og tag benet fra den, hvis der kommer skarpe kanter eller små stykker, der kan sluges. Lad aldrig hunden have et tyggeben, når den er alene hjemme, før du har set, hvordan den opfører sig med det.

Små hunde skal have små tyggeben, og store hunde skal have store. Læs mere i vores guider til små hunde og store hunde. Og husk, at hvalpe og unge hunde har ømme tænder og skal have noget blødere. Se tandskiftet og de første tyggeting.

Hårde tyggeting kan skade tænderne, især hvis hunden tygger kraftigt. Spørg dyrlægen, om en hård tyggeting passer til din hund. Dyrlæger har desuden advaret mod at give hunde kødben, så vær forsigtig med dem.

Tyggeben og børstning kan ikke erstatte hinanden. Dyrenes Beskyttelse skriver, at tyggeben og tørfoder sjældent holder tænderne rene. Se vores guide til tandpleje til hund.

Vil du give noget blødere, kan du vælge flettede tyggeben, tyggestænger eller små knogler. De er nemmere at bide i og bliver spist hurtigere. De kan stadig give hunden en god tyggeoplevelse uden samme risiko for tænderne.

Tyggeben er fødevarer, og de skal behandles derefter. Opbevar dem tørt og køligt og følg anvisningen på pakken. Naturlige tyggeben kan lugte, og kødbaserede ben kan tiltrække fluer i varmen. Pak dem ind igen efter brug, og kasser dem, hvis de begynder at skimle eller lugte surt. Tyggeben, der har ligget fremme i flere dage, skal ikke gives til hunden igen.

Giv hunden et tyggeben på et fast sted, fx på et tæppe eller en måtte, der er nem at rengøre. Naturlige tyggeben kan efterlade fedt og spyt, og kødben kan lave pletter på sofaen. Tag benet med, hvis hunden går rundt med det, og få det gjort til en vane, at tyggebenet hører til på hundens egen plads. Se vores guide til hundeseng og hvileplads.

Det kan også være en god idé at lade hunden skifte mellem forskellige tyggeting. Så bliver det ved med at være spændende, og hunden går ikke i gang med at tygge på møbler og sko, fordi den keder sig. Gem nogle ting væk og tag dem frem igen efter en uge eller to. Det virker som nyt legetøj.

Hunde med tandproblemer, løse tænder eller ømt tandkød skal ikke tygge på hårde ting. Det samme gælder hunde, der har haft mavetarmproblemer, eller som får særlig kost. Tyggeben kan være fede, og nogle hunde reagerer med løs mave. Er du i tvivl, så tal med dyrlægen.

Overvægtige hunde bør have kalorier fra tyggeben talt med i dagens ration. Det samme gælder hunde med allergier, hvor ingredienserne kan spille ind. Læs ingredienslisten, og vælg tyggeben med en kendt råvare, hvis hunden reagerer på bestemte ting. Se også guiden til hundefoder og kosttilskud.

Endelig bør du være opmærksom, hvis hunden pludselig ændrer opførsel, fx mister interessen for tyggeben, gnider ansigtet eller savler meget. Det kan være tegn på smerter i munden. Få dyrlægen til at se på det, og bed om en gennemgang af tænderne.

• Hold øje med hunden, når den tygger.
• Fjern benet, når det er slidt ned til en størrelse, hunden kan sluge.
• Spørg dyrlægen, før du giver kødben eller knogler.
• Giv ikke tyggeben lige før eller efter et stort måltid.
• Giv vand ved siden af.
• Tæl tyggebenets kalorier med i dagens foder.
• Tag benet fra, hvis hunden forsvarer det aggressivt.

Der er stor forskel på, hvor meget en hund må tygge. Tyggeben fylder, og for meget kan give løs mave eller overvægt. Se vores guide til hvor meget foder hunden skal have. Er hunden overvægtig, så vælg en tyggeting med få kalorier, eller brug en del af dagens foder.

Har du flere hunde, så giv tyggeben på hver sin plads, så ingen skal slås om det. Og tag dem væk, hvis der opstår konflikt. En hund, der vogter sit tyggeben, skal tages alvorligt. Tal med en hundetræner, hvis det sker gentagne gange.

Ikke alle hunde kan tåle de samme ting, og nogle skal undgå tyggeben helt. Hunde med følsom mave, tandproblemer eller allergier har gavn af andre tyggemuligheder. Tyggeknogler af hård plast er ikke spiselige, men de holder længe. Aktiveringslegetøj, der kan fyldes, giver også tygning og beskæftigelse. Læs mere i guiden til aktiveringslegetøj.

Der findes også tyggerebe og bidelegetøj i gummi. De egner sig til hunde, der har brug for at bide i noget uden at det splintrer. Tjek altid, at legetøjet er lavet til hunde, og kontrollér det jævnligt for slid. Se også vores guide til bolde og reb.